I dag bor Per Nyholm i Wien, og mandag aften oplevede han den islamiske terror fra første parket. For et par år siden var det radikale Jens Rohde, der fik en overdosis af det der ikke har ‘noget med islam at gøre’, og det er jo skønt, når multikulturens ypperpræster oplever den brutale virkelighed. Fra JP.dk – Dansker i Wiens centrum: Jeg har aldrig set noget lignende.
“Er jeg dansker, bosat uden for Danmark i snart 40 år, men arbejdende for en dansk avis? Ville jeg være dansker, om jeg var pakistansk af fødsel, halalslagter på den københavnske Nørrebro, bekendte mig til islam og følte mig dansk? Måske skulle vi lade vor identitet være individuel og flertydig, ikke kollektiv og entydig.” (21. oktober 2018)
“Risikoen for, at man i Europa skulle blive dræbt af en terrorist, er ringere end risikoen for druknedøden i badekarret. … Terroristerne truer den enkelte, ikke vore demokratier. Dog, både i det offentlige og politiske liv kunne mere eftertanke gøre nytte, væk fra den ofte hørte stupiditet, at de blot skal sendes hjem, alle sammen. Hvem er disse alle? … Moskéen og en voldelig udlægning af islam giver mening, når man dag efter dag får at vide, at man ikke hører til, hvilket i Danmark og andetsteds klargøres af en højtråbende højrefløj.” (23. juli 2017)
“Står vi ved et vendepunkt i en optrækkende krig mellem kristendom og islam? Mig bekendt ikke. … At forbryderbander som al-Qaeda og talibanerne skjuler sig bag en religiøs maske, gør dem ikke til troende, og at opfatte dem som typiske muslimer tjener til dels at legitimere dem, dels at skabe modsætninger i Vesten mellem vore mange kulturer, nationer og nationaliteter. … Jeg er helller ikke i tvivl om, at der forestår flere terrorangreb. Jeg er heller i tvivl om, at de skal mødes med civilcourage og alle retsstatens ressourcer. … Der tales meget om danske værdier? Hvori består disse? Jeg befinder mig hellere mig i selskab med en frisindet jøde eller muslim end med et fundamentalistisk medlem af Dansk Folkeparti eller de mærkværdige skikkelser, som Jyllands-Posten for et stykke tid siden præsenterede i en serie om det nye højre.” (25. februar 2015)
“På mig virker nævnte højrefløjs agitation som vrøvl, afsindigt vrøvl, men den har givet stemmer i den politiske debat, hvilket er folkestyrets første prioritet. I Ebeltoft sidder jeg blandt gode venner, og det kommer til en forrygende diskussion. Om Danmark i EU, om flygtninge og fordrevne, om den såkaldte velfærdsturisme, om flygtninge og fordrevne, alt det, som ikke mindst et udansk folkeparti harper på i den hensigt at opnå magt, som det har agt. Om partiet tror på disse sine påståede mærkesager, betvivler jeg. Snarere forsøger man at skabe angst, forvirring, vrede. Den slags er set før, og man behøver ikke at være 100 år gammel for at vide, hvad det førte til.” (24. november 2013)
“Ankomst til Sarajevo ud på aftenen. Den bosniske hovedstad henligger i lys og liv, ikke det liv, der herskede før krigsudbruddet i 1992, og som var kendt for sine meninger, sine mange farver, caféerne, teatrene, aviserne, men dog et liv, muslimsk i grundtonen, utilsløret og frimodigt, en europæisk udgave af Islam, kristne kirker side om side med pyntelige moskéer. Den europæiske højrefløjs karikatur af muslimerne ses ikke.“ (29. oktober 2010)
“Sig ordet stormoské – og straks dukker højrefløjen op med alle sine fordomme, sit had og sin angst.” (26. august 2010)
“Jeg gentager gerne, hvad jeg har skrevet ved flere lejligheder: Jeg er godt tilfreds med det store muslimske flertal i Danmark. Jeg anser muslimerne i almindelighed for nyttige, venlige og høflige borgere, som jeg gerne omgås og gerne handler med. Problemet er ikke islam, som påstået af dumrianerne, men at islam er blevet kapret af et præsteskab, der kræver tolerance og praktiserer intolerance…” (7. april 2006)
“Jeg væmmes, fordi man ikke kan vise respekt for andre menneskers religion og kultur. Jeg væmmes ved foragten for den enkeltes rettigheder og ved den indholdsløse, selvretfærdige pukken på ytringsfriheden, som ikke tager i betragtning, at den udøves under ansvar over for andre menneskers værdier. Jeg væmmes, når jeg i et læserbrev ser islam omtalt som en ‘pest’, mens andre i fuld offentlighed mener, at muslimerne skal ‘vænnes’ fra islam. … Sharia, sharia! Det er de danske og de muslimske ekstremisters kodeord. Godt, så lad det være kodeordet. At man af religiøse grunde principielt godtager muslimsk lovgivning betyder ikke, at man ønsker stening eller håndsafhugning praktiseret i det reelt eksisterende sekulære samfund. … giften lægges ud: de er anderledes, de skal væk. Det er som et ekko af Balkan under Milosevic og Tyskland under Hitler. Pia Kjærsgaard og Søren Krarup himler op om det danske folk. Jeg siger gerne: de hetzer ikke på mine vegne! Også jeg er dansker, men jeg indgår ikke i deres folk.” (14. januar 2005)
“Tyrkiet har nu en demokratisk, moderat muslimsk regering, der nok bedre end sine ofte skarpt antireligiøse forgængere kan gennemføre de reformer, der er en forudsætning for Tyrkiets medlemskab af EU inden for den næste generation, og som fortjener Vestens velvilje. … Det sidste, EU har brug for ved Bosporus, er en tyrkisk stat, der som følge af snæversyn og afstumpethed, organiseret af såkaldt kristne, forvandles til en islamisk modstander. Debatten om Tyrkiet må handle om det rationelle og det mulige, ikke om religion. Gud samler både kristne, jøder og arabere. Gud er ikke europæer.” (17. december 2002)
