Et par gode tekster fra Berlingske, hvor to debattører i henholdsvis en kommentar og en kronik retter fokus på den yderste venstrefløjs ensidige angreb på vestens historiske slavehandel. Mærkeligt fokus, når slaveriet objektivt set var værre andre steder, blev afskaffet senere end i Vesten, og stadig den dag i dag finder sted i Afrika.

Kommentar af pensioneret museumsinspektør Kåre Lauring i Berlingske – Slaveri er ikke en europæisk-kapitalistisk specialitet (kræver login).

“Stor tak til John de Summer-Brason for kronikken om Black Lives Matter, Berlingske 11. oktober. For det er nok rigtig set, at hvor den danske del af Black Lives Matter-bevægelsen kunne have øget opmærksomheden på slaveri, og måske også det slaveri, der eksisterer i dag, er bevægelsen i stedet blevet en del af et ualmindeligt og kluntet forsøg fra venstrefløjens side på ganske uhistorisk at fremstille slavehandel og slaveri som en særlig europæisk-kapitalistisk specialitet. Det er det ikke. …

Den fransk-senegalesiske antropolog Tidiane N’Diaye, som John de Summer-Brason også nævner i sin kronik, fortæller således i sin bog ‘Der verschleierte Völkermord. Die Geschichte des muslimischen Sklavenhandels in Afrika,’ at man indenfor den arabisk-tyrkiske slavehandel lod alle afrikanske mænd tvangskastrere på kysten før afskibningen til det Osmanniske Rige. …

Tvangskastreringerne fortsatte så langt op imod vor tid, at den sidste, der blev udsat for dette overgreb, Hayrettin Efendi, levede i Tyrkiet endnu omkring 1990. I sine erindringer fortalte han Tidiane N’Diaye: ‘Nogle dage senere blev vi kastreret på Massaoua, en halvø på den etiopiske kyst, som tyrkerne havde besat. I alle årene efter har jeg aldrig kunne glemme den smerte og den tortur, jeg blev påført.’ Efter ankomsten til det Osmanniske Rige fortsatte denne racemæssige isolering af de afrikanske slaver. … Resultatet af dette raceprogram kan vi da også se i dag, for hvor importen af millioner af afrikanske slaver har skabt store afrikanske mindretal i både Brasilien, Vestindien og USA, ses et sådant mindretal, og det på trods af en lignende stor import, ikke i Tyrkiet.

… I 1860, da borgerkrigen brød ud, var der i USA ca. tre millioner slaver. I dag er der, fortrinsvis i Afrika, Mellemøsten og Asien, ca. ni millioner slaver. Værst er det i Mauretanien, hvor det er anslået, at op imod 15 pct. af landets befolkning er holdt som slaver. Men Mauretanien ligger som bekendt i Afrika, europæerne er ikke involveret, og så er det måske ikke helt så vigtigt med Black Lives Matter.“

(Kort over krænkende statuer i England, herunder bl.a. admiral Lord Nelson; Foto: DM)

“Når man går langs de idylliske palmekransede strande på Zanzibar med Stone Town i ryggen og udsyn ud over det azurblå hav, kan det være svært at forestille sig, som min akademisk uddannede guide siger, at strandene over en lang periode har flydt med lig fra syge slavetagne, der var smidt overbords fra slaveskibene – ud fra den tankegang, at de alligevel ikke ville klare den lange rejse til de nævnte destinationer. En væsentlig årsag til ophøret var den britiske flådes aktivistiske opbringning af slaveskibe.

Ingen tvivl om, at europæernes transatlantiske slavetrafik står tilbage som et kynisk og frastødende tiltag, vi gerne ville være foruden. Men med den fristende, forenklede forklaring, Black Lives Matter giver, at hvidhed og kapitalisme er lig med racisme, er der for mig at se lagt i kakkelovnen til en fremtid med masser af stridigheder, når det pludselig bliver opportunt at ignorere åbenlyse historiske kendsgerninger, f. eks. at afrikanere var dybt engageret i etniske udrensninger og slavehandel. På Vest-og Østafrikas slavekyster har de lokale akademikere, jeg har fulgt, ikke lagt skjul på disse sammenhænge. N’Diaye har til Deutsche Welle udtalt, at afrikanernes egen slavetrafik ignoreres på grund af religiøs solidaritet: ‘Der er 500 millioner muslimer i Afrika, og det er bedre at bebrejde Vesten end at tale om arabiske muslimers tidligere forbrydelser.’ Det er derfor logisk at spørge, om den nye marxistiske tilgang, som Black Lives Matter repræsenterer, ikke eliminerer en diskussion af den dominans-og udbytningsadfærd, som desværre hersker i verden som sådan, og ikke blot blandt hvide?.

… i fravalget af det indlysende ligner identitetspolitikken sit klassiske marxistiske ophav, hvor menneskers skaberkraft og engagement karikeres så voldsomt, at iværksættere og arbejdsgivere igen-igen fremstilles som udbyttere. Men hvad med den slavehandel, som opretholdt feudale og stærkt patriarkalske strukturer i Mellemøsten og tilliggende dele af Afrika?“ (John de Summer-Brason, Berlingske, 11. oktober 2020)

En lille anekdote om John Wayne, der i forbindelse med en film (ca. 1968) fik et guldarmbånd af en venligsindet vietnamesisk stamme.

“At Pleiku in the Central Highlands, he sat through a screening of Fort Apache with some Green Berets. Standing by watching the film were several dozen Montagnard tribesmen, most of whom did not speak English, but whom the Green Berets considered completely loyal to the American cause.

They could not understand any of the dialogue in the film, but whenever Indians attacked the U.S. Cavalry, the Montagnards instinctively cheered. ‘They knew nothing about United States history,’ Wayne recalled with glee, ‘but they knew what they liked: brown people killing white people.’

For the rest of his life, Duke treasured, and wore on his left wrist, a gold bracelet the Montagnards gave him that night.” (Randy Roberts og James Olson, John Wayne: American, 1997, s. 542)

På trods af coronopandemi er ‘dødeligheden i årets første 30 uger den laveste i Danmark siden 2016’
For 6-7 måneder siden så vi alle skræmmende billeder fra Bergamo, og jeg citerede J.P. Jacobsens Pesten i Bergamo (1881): “… først en om Dagen, saa fem, saa ti og saa en Snes”. Det endte ikke helt så galt herhjemme, og måske var frygtscenariet skudt over målet. Det har ikke været gratis at lukke Danmark ned. Fra DR Online – Laveste antal døde i Danmark i seks år trods coronapandemi: ‘Lad skuldrene falde en smule ned igen’.

“Mens andre europæiske lande som Italien, Spanien og England i år har oplevet en overdødelighed især grundet coronapandemien, er dødeligheden i årets første 30 uger den laveste i Danmark siden 2016. …

Og det er der to grunde til, fortæller Lasse Vestergaard, som er afdelingslæge ved Statens Serum Institut.

– Den ene grund er, at vi havde en meget mild influenzasæson sidste år, hvilket betød, at der i starten af i år var ganske få, der døde af influenza sammenlignet med sidste år. Den anden forklaring er, at vi lukkede kraftigt ned, da coronavirus begyndte at sprede sig i februar og marts, hvilket betød, at vi ikke så overdødelighed af betydning.”

(Overskrift på TV Syd, 13. august 2020)

“Tilbagegangen har betydet, at Grindsted-Billund Begravelsesforretning har været nødt til at afskedige en medarbejder.” (TV Syd)

NB: Uvist af hvilken årsag forsvandt denne her post fra bloggen/databasen kort efter upload, onsdag formiddag.

For et par uger siden bloggede jeg om amerikanske Proud Boys, der går på gaden i flok for at opretholde lov og orden, og åbent konfronterer hærgende venstreradikale. Trumps ‘Stand back and stand by’ chokerede avisredaktioner overalt på kloden, og siden er klapjagten gået ind på de her ubehagelige typer, der imødegår Antifa på gadeplan. En større forbrydelse, at dømme efter reaktionen hos de mange skrivende SJW’ere.

Et godt eksempel på mediernes afstandtagen kom i Information, blandt andet med Børsen-redaktør Chris Pedersen som kilde. Det virker helt tilfældigt om de her aktivistiske verdensreddere ender med at skrive for blodrøde eller kongeblå medier, og tragikomisk bliver det næsten, når Chris Pedersens argument for ikke at dyrke skinhead-looket var risikoen for vold fra højrefløjens modstandere. Fra Information.dk – Hadets polo (ved Lærke Cramon).

“Dette er historien om, hvordan tøjmærket, der blev lanceret af en britisk tennisstjerne, mod sin vilje er blevet et symbol på ekstremisme.

… ifølge modeeksperten Chris Pedersen, som også er redaktør på Børsen, har Fred Perry-mærket et oprørsk dna, som siden firmaets grundlæggelse har tiltalt grupperinger på den yderste højrefløj. …

‘De kender poloens ikonografi, og ved at tage den til sig indskriver de sig i en helt særlig højreekstremistisk fortælling. Når de tager Fred Perry-poloen på, er de udmærket klar over, hvilken europæisk historie de refererer til,’ siger han. …

Selv kunne Chris Pedersen ikke finde på at iføre sig Fred Perrys klassiske polo. Han har engang kortvarigt forsøgt sig med skinheadlooket, og det var ikke fedt, fortæller han. …

‘En nat i byen kiggede to mænd på mig og vurderede, at jeg var en rod, der var ude på ballade. De begyndte at provokere, sang sange, der skulle opildne mig til slåskamp, og det var dér, det gik op for mig, at det var mit tøj, der skabte den dårlige stemning.‘ Chris Pedersen opdagede, at ‘der er nogle tøjmæssige grænser, jeg kan lege med, men hvis jeg går over dem, så ligner jeg en højreekstremist‘, fortæller han. …

Som modemand ved Chris Pedersen altså alt om, hvad denne type beklædning kan signalere. Andre ville derimod sagtens kunne iføre sig en Fred Perry-polo uden at ane, hvilke konnotationer der kan følge med tøjvalget. Og det er netop derfor, tøjet er attraktivt for ekstremister, mener Cynthia Miller-Idriss, som er sociologiprofessor på American University i Washington. Hun har skrevet bogen The Extreme Gone Mainstream, hvori hun skriver, at det yderste højre i løbet af de senere år stort set har bevæget sig væk fra militærstøvler og skaldede isser til fordel for tøj, der også indgår i den normale mode. …

‘Proud Boys camouflerer altså deres radikale synspunkter ved at iføre sig tøj, som naboens søn også kunne tage på, og forsøger dermed at nå ud til segmenter, der ikke ville være lydhøre over for gammeldags højreradikale grupper.”

(Mit nyindkøbte eksemplar af ‘hadets polo’: Fred Perry, twintipped black/yellow/yellow; JD Sports)

“The rise of the alt-right has put clothing companies like Fred Perry and New Balance in a tough position. They can’t force white nationalists and xenophobes to stop buying their clothe… They could theoretically take firmer stances against bigotry by donating a portion of the profits from the affiliated products to an organization that fights hate groups. What Proud Boy would sport a Fred Perry shirt if it signified money flowing to, say, the Council on American-Islamic Relations?” (hristina Cauterucci, Slate, 2017)

“Fred Perry does not support and is in no way affiliated with the Proud Boys. It is incredibly frustrating that this group has appropriated our Black/Yellow/Yellow twin tipped shirt and subverted our Laurel Wreath to their own ends. … The Fred Perry shirt is a piece of British subcultural uniform, adopted by various groups of people who recognise their own values in what it stands for. … The Black/Yellow/Yellow twin tipped shirt has been an important part of that uniform since its introduction in the late 70s, and has been adopted generation after generation by various subcultures, without prejudice. … To be absolutely clear, if you see any Proud Boys materials or products featuring our Laurel Wreath or any Black/Yellow/Yellow related items, they have absolutely nothing to do with us…” (Fred Perry, 2020)

Vi lever i en syg verden, og nogle gange tænker man uværgeligt, at den røde pille ikke er det bedste alternativ. En historie om Matrix-serien set på EB.dk – ‘Matrix’-film vil revolutionere industrien – igen.

“Universet er kendt for sin kringlede historie med metaforer, symbolik og skjulte budskaber, hvilket også har afledt en hel del teorier blandt de mange fans.

Én af disse var teorien om, at filmen handlede om ønsket om at gå fra mand til kvinde, eller kvinde til mand.

Og det blev i august bekræftet af den ene instruktør Lilly – hun og Wachowski-søsteren er tidligere blevet kendt som Wachowski-brødrene.

– Jeg er glad for, det er kommet ud, at det var den oprindelige intention (med filmen red.), men verden var ikke klar til det, sagde Lilly Wachowski dengang til Netflix…”

(Matrix-brødrene Laurence/Lana og Andrew/Lilly Wachowski; Fotos: Indiewire)

Under den amerikanske præsidentvalgkamp tilbage i 2004 smed CBS en bombe i Dan Rathers nyhedsprogram ’60 minutes’. Kanalen var kommet i besiddelse af militære dokumenter, der satte præsidentkandidat George Bush i et dårligt lys. Den fik fuld skrue, lige til det kom frem, at den anvendte skifttype ikke var opfundet på daværende tidspunkt. ‘Rathergate’ er en af grundene til at republikanerne ikke stoler på medierne, og den ironiske term ‘fake but accurate’ var faktisk en del af en New York Times-overskift.

Tilbage i 2004 var danske Astrid Haug kampagnemedarbejder for demokraten John Kerry, der tabte knebent til Bush et par måneder senere. På DR.dk agerer hun i dag ekspert i ‘fake news’, og forsvarer Facebook/Twitters censur af en historie om ‘korrupte forbindelser mellem Joe Biden og en ukrainsk forretningsmand’.

Postulatet om at historien måske ikke er sand, virker absurd, når man har læst omtalte artikel. Dokumenter, beskeder, video og billeder i tusindvis. Meget ubelejligt for Biden, og tilsvarende belejligt for Trump. Det burde bare ikke være grund nok til at censurere et af de eneste medier, der ikke anbefaler sine læsere at stemme på Biden.

Twitter forklarer, at censur er nødvendigt, da de følsomme oplysninger angiveligt er fremkommet ‘ved hacking’ af en efterladt computer. Bizar forklaring, når nu medierne i flere uger har tærsket langhalm på Trumps skattebetaling, med udgangspunkt i et læk til New York Times. Som de også gjorde i 2017. Forvent ikke fair play.

Solidt oprids hos Berlingske – Tabloidavis udgiver eksplosiv historie om Bidens søn – men den må ikke deles på Twitter

“Artiklen, som er baseret på en række e-mail fundet på en efterladt computer, hævder at have beviser for, hvordan Hunter Biden har brugt sine politiske forbindelser til at hjælpe det ukrainske gasselskab, han arbejdede for, mens Joe Biden var vicepræsident.

Artiklen må dog ikke deles på Twitter, og på Facebook er der ligeledes vedtaget restriktioner imod den.

Forsøger man at dele artiklens URL-adresse på Twitter, modtager man straks en automatisk genereret besked om, at linket er ‘identificeret som potentielt skadeligt’. Forsøger man at like eller retweete artiklen, modtager man straks en besked om, at ‘linket er usikkert’. …

Det er første gang, at Twitter blokerer for deling af artikler fra et etableret mediehus som The New York Post. På Facebook blev der også hurtigt vedtaget restriktioner mod deling af artiklen. Her lød forklaringen, at historien endnu ikke var verificeret, skriver The Guardian.”

(New York Post, 14. oktober 2020: Smoking-gun email reveals…)

“Twitter og Facebook har blokeret en historie om den amerikanske præsidentkandidat Joe Biden, lavet af den konservative tabloidavis New York Post.” (Mathilde Bugge, DR Online, 15. oktober 2020)

Medierne mistede interessen for sagen, da det på det forhåndværende materiale blev sværere og sværere at opfinde nye vinkler mod Trump. ‘Russian collusion’ forsvandt som dug for solen, og de samme medier renser naturligvis ikke Trump kort før et valg. I naturlig forlængelse af forrige post – en knivskarp kommentar af Naser Khader i Jyllands-Posten – Medierne har skadet troværdigheden big time (kræver login).

“… I USA taler man om en ‘oktoberoverraskelse’, når der pludselig kommer store overraskelser i måneden inden præsidentvalget. I år har vi både haft præsident Donald Trumps indlæggelse, efter han blev smittet med coronavirussen. Den anden ‘oktober-overraskelse’ kom onsdag og var på mange måder ligeså spektakulær.

Onsdag frigav præsidenten noter fra den tidligere CIA-direktør John Brennan, der beskriver en påstået plan ‘godkendt af Hillary Clinton’, der skulle ‘ødelægge Donald Trump ved at skabe en skandale, der hævdede forbindelser til den russiske sikkerhedstjeneste’. Noterne blev taget, efter Brennan havde briefet den daværende præsident Barack Obama, som altså dermed må have kendt til planerne.

Når det er en skandale, der rækker ud over bare at være endnu en ‘oktober-overraskelse’, er det fordi, den understreger, at mainstreammedierne ukritisk hoppede på historien om Trumps forbindelser til Rusland. Jeg gætter på, at de afklassificerede noter en dag bliver kaldt den ‘hemmelige oktoberoverraskelse’, fordi den eksplicitte og forsætlige bias mod Trump er nu så stærk, at historien nærmest ingen mediedækning fik. Ingen skrev, at historien om Trumps forbindelser til Rusland var falsk.

Sagaen om de påståede forbindelser til den russiske sikkerhedstjeneste og efterforskningen af et eventuelt samarbejde mellem Rusland og medlemmer af Trumps kampagne fortsatte ind i 2018 og 2019. Artiklerne ligger stadig på New York Times hjemmeside, og avisen vandt endda Pulitzer-prisen for historierne. CNN og mange andre medier både i USA og andre steder som i Danmark citerede ukritisk, hvad New York Times skrev. Det er svært at sige hvorfor, enten hoppede medierne på historien, fordi den kom fra Clinton-kampagnen, eller også vidste de, at den ville skade Trump.

Gravergruppen på New York Times har altså enten gjort sig skyldig i at bruge en dybt utroværdig kilde, eller også har de haft en bestemt politisk dagsorden. Jeg kan ikke forestille mig, at New York Times ikke har gjort alt for at tjekke kilden til historien om de påståede forbindelser mellem Trump og Rusland, men jeg kan godt forestille mig, at avisen har gravet efter historier om Trump, der kunne skade Trump med det ene formål at skade Trump.

… Det er ikke nyt, at medierne er rødere end vælgerne, men det er nyt, at anerkendte medier som New York Times og CNN agerer oppositionsparti og dedikerer hele sendeflader til at skade den siddende præsident, uden han egentlig har gjort andet end at gennemføre sin politik. Det har skadet deres troværdighed big time.”

(Donald Trump på Twitter, 7. oktober 2020)

“Den eksplicitte og forsætlige bias er resultatet af gruppetænkning. Hvis du kun ansætter socialister, socialdemokrater og liberale på en redaktion, så får du en centrum-venstredækning af nyhederne. Dermed får vi ikke hele sandheden, men kun en del af sandheden, eller ren løgn om de konservative republikanere.” (Naser Khader)

Medierne har tidligere skrevet om Frank Jensens krænkende opførsel overfor kvinder til julefrokoster, under julefrokoster i 2004 og 2011. I dag kan Jyllands-Posten afsløre, at der også var sager i 2012 og 2017. Det er mindre sager, men man forstår alligevel ikke at Socialdemokratiet forfremmer mænd, der ikke kan styre sin brandert – eller undlade at drikke, som en konsekvens heraf.

Fra en alenlang gennemgang af ældre og nye sager i JP.dk – Kvinder retter nye anklager om seksuelle krænkelser mod overborgmester Frank Jensen.

“Nu står to andre kvinder frem og fortæller, at næstformanden for landets største parti i 2012 og 2017 også krænkede dem. Og at Socialdemokratiet på ledelsesplan har kendt til sagen fra 2012 siden dengang.

… Den 25. august 2012 er hun 23 år gammel og ansat som organisationssekretær i Socialdemokratiet i København. Derfor har hun denne dag deltaget i et seminar sammen med bl. a. Frank Jensen og flere S-medlemmer af Borgerrepræsentationen. … Maria Gudme sætter sig ved et bord…. Pludselig rykker Frank Jensen nærmere.

‘Så lægger han sin hånd på mit lår,’ fortæller Maria Gudme og opholder sig kort ved, hvordan hun mange gange siden har overvejet, hvorfor hun ikke med det samme bare verfede den hånd væk. …

‘Ja, så fortsætter hans hånd jo. Den bevæger sig helt op af mit inderlår. Her får jeg det rigtig ubehageligt.’

… Også en anden kvinde træder nu frem med en beretning om at være blevet befamlet af overborgmester Frank Jensen imod sin vilje. Den episode finder sted i 2017. Kvinden ønsker ikke sit navn offentliggjort i medierne, men hendes identitet er både Jyllands-Posten og Frank Jensen bekendt. … Hun får tårer i øjnene, da hun forklarer, hvorfor hun nu alligevel føler sig forpligtet til at dele sin historie offentligt.

… hendes oplevelse er, at Frank Jensens opførsel afviger fra de fleste andre mænd, hun har mødt.”

(Frank Jensen på Facebook, 16. oktober 2020)

Sidste weekend blev en politistation i en parisisk ghetto angrebet af 40 personer, der ‘bevæbnet med jernstænger og petanquekugler’, forsøgte at trænge ind. Det mislykkede, og de angreb derefter politistationen udefra med diverse kasteskyts. ‘Vi befinder os midt i en territorialkrig på Republikkens jord’, forklarede Macrons indenrigsminister senere på et pressemøde. Berlingske har mere, men Youtube-videoerne er selvforklarende.

Jeg hørte om gårsdagens terrorangreb i Radio4s timenyheder, hvor det først henkastet sidst i indslaget blev nævnt, at offeret skulle have krænket profeten Muhammed. Jeg har sløret billedet af Samuel Patys afskårne hoved, men kunne på sin vis godt argumentere for det rimelige i at bringe virkeligheden uden slørende filter. Se evt. billedet hos Frihedens Stemme. Her er sagen beskrevet hos Daily Mail.

“The French teacher who was beheaded by a suspected Islamist terrorist yesterday for showing his class cartoons lampooning the Prophet Mohammed has today been identified as Samuel Paty.

The 47-year-old had received threats after opening a discussion ‘for a debate’ about the caricatures about 10 days ago before he was stabbed and decapitated by 18-year-old Chechen gunman Aboulakh A in Conflans-Sainte-Honorine 25 miles north-west of Paris.

Muslim parents had taken offence at Mr Paty’s decision to show his class caricatures of the Prophet and branded him a ‘thug’ in a video shared online by a mosque just days before he was murdered.

He had ‘invited Muslim students out of the classroom’ before showing a caricature of the Prophet published by Charlie Hebdo, the satirical magazine targeted by terrorists five years ago, in a lesson about free speech.

… One Muslim pupil stayed behind by mistake, and later told her parents. They filed a complaint against the teacher and held a meeting with Mr Paty, the school principal and an official from the education authority.

Brahim Chnina, who said his daughter was in the class branded Mr Paty a thug in a video posted on Twitter sometime in the last week, where he asked the community to complain about his behaviour. …

The video sparked community outrage and was shared by a mosque in Pantin, a Parisian suburb. Days later, Mr Paty was then stabbed and decapitated by Russian national Aboulakh A, who shouted ‘Allahu Akbar’ in the attack.”

(Samuel Paty, 47-årig historielærer, Paris, Frankrig; Foto: Samhällsnytt)

“Morderen sendte et billede af offerets hoved med billedteksten ‘Til Macron, lederen af ​​de vantro. Jeg henrettet en af ​​dine helvedes hunde, der turde fornærme Mohamed’ på Twitter. Kontoen blev lukket, og myndighederne bad folk om ikke at videresende fotografiet.” (Snaphanen)

Intet er skønnere end en efterårsdag i den danske natur. Vi havde kun et par timer, og tog derfor til Houens Odde ved Kolding fjord. Solnedgangen var fantastisk, og 600 px-billederne her på siden yder på ingen måde retfærdighed. Da vi nåede ladepladsen fiskede en Isfugl ugenert, og selv Skærbækværket havde sin charme i det sidste lys. Træerne til højre for værket er Kidholme, en lille ø ejet af KFUM-spejderne.

BT har talt med 19-årige Sammy McKenna, der har boet hele sit liv i Ishøj. Han fortæller, at han som 12-årig blev tævet med ’slag og spark’ på en legeplads, om hvordan hans 18-års fødselsdagsfest, trods dørvagter, blev angrebet af 6-7 stenkastende indvandrerdrenge. Derudover beretter han om en fest tilbage i 2018, hvor 10 unge indvandrere angreb de festende, og blandt andet truede den ene med kniv. Sidstnævnte episode dokumenteres med video. Fra BT.dk – Unge med indvandrerbaggrund dukker op til fest – tæver løs på gæsterne.

“Vold og chikane. Det er hverdagen for unge, etnisk danske drenge på den københavnske vestegn. Det fortæller Sammy McKenna, der har boet hele sit liv i Ishøj. …

‘Pludselig kom der seks-syv drenge med anden etnisk baggrund, som ikke er mere end 15-16 år. To af dem løber indenfor. Vi får dem ud, fordi det er en lukket fest. Bagefter begynder de at kaste store sten efter os. Flere af gæsterne bliver ramt,’ fortæller han. …

‘Mine venner og jeg har alle været udsat for chikane eller vold fra de unge indvandrerdrenge. Det er noget, man vænner sig til, så jeg går ikke som sådan og er bange,’ siger han. …

‘Vi havde ikke festet i meget mere end en halv time. Så dukker der cirka 10 unge med indvandrerbaggrund op, som ingen kendte. De begynder at stjæle fra festen,’ fortæller han.

‘Så går nogle af dem til angreb på den her ene gut, som får tæsk i videoen,’ siger Sammy McKenna.“

(Området ved Ishøj Station; Foto: Maps)

“Jeg vil gerne tilbage til det Ishøj, jeg kendte, da jeg var lille, hvor der var en større tillid mellem borgerne. Jeg vil gerne tilbage til en tid, hvor der ikke er vold og overfald i nyhederne.” (Sammy McKenna)

Faste læsere vil huske bombesprængningen ved Skattestyrelsens indgang sidste år, der gav 23-årige tyrkisk-bulgarske Nurettin Nuray Syuleyman og den 24-årige libaneser Zacharias Tamer Hamzi henholdsvis fire og fem års fængsel. De ankede ikke dommen. Sidstnævnte har flere domme bag sig, og var ifølge politiet en del af bandemiljøet i Malmø. Tilbage i 2014 var han aktiv i en skånsk lokalafdeling af Vänsterpartiet, et parti der minder om Enhedslisten, og kæmper hårdt mod racisme for åbne grænser.

(Zacharias Tamer Hamzi, kandidat for Vänsterpartiet, dømt bombemand; Se evt. BM, Tommy Hansson)

“Dommen fra 9. juli, hvor 23-årige Nurettin Nuray Syuleyman og 24-årige Zacharias Tamer Hamzi blev idømt henholdsvis 4 og 5 års fængsel, står dermed ved magt. De to var i en Citroën Berlingo kørt fra Sverige med en bombe. Syuleyman agerede chauffør, mens Hamzi anbragte og antændte bomben. Hvad motivet var, fortaber sig i det uvisse.” (Politiken, 4. august 2020)

Historien om afghanske Hamid Khan Zafar illustrerer meget godt, hvor Sverige er på vej hen. Men mens vi griner højt af de naive svenskere, så må vi huske at det også var en afghaner som Berlingske kårede til ‘Årets dansker’ i 2017. Fra Expressen – Kommunen stänger nu av Hamid Zafar. Flere citater hos Aftonbladet.

“Hamid Zafar fick stor uppmärksamhet för att ha vänt utvecklingen på Sjumilaskolan i Biskopsgården i Göteborg. Sedan dess har han utsetts till Årets svensk i tidningen Fokus och sommarpratat i P1.

… En granskning av DN:s reportrar Mikael Delin, Josefin Sköld och Hugo Ewald visar att han skrivit nedsättande åsikter om judar och homosexuella under åren 2011-2015. Då var han bland annat utredare på Skolinspektionen och senare rektor på Sjumilaskolan.

På Twitter har det skett under pseudonymen ‘Mikael Hakim’, där han återkommande använt begreppet ’sionister’. Bland annat kallar han Lars Adaktusson, KD, för ‘en fanatisk sionist’. Han kallar också Kenneth Roth, chefen för människorättsorganisationen Human rights watch, för ‘Mr Rothschild’. Uttrycket är enligt Svenska kommittén mot antisemitism ett kodord för en judisk världskonspiration.

På sin egen blogg ‘Mikael Hakim’ skriver han bland annat om undervisningsboken ‘Om detta må ni berätta’, om Förintelsen:

‘Syftet med boken är att skapa ett slags kollektivt masspsykos där eleverna matas med hur fruktansvärd Förintelsen var.’ …

Även på den högerextrema och nu nedlagda sajten Nationell.nu har han använt pseudonymen ‘Mikael Hakim’ och bland annat skrivit:

‘Krämer är ett klassiskt europeiskt judenamn och betyder just krämare. Ett annat judiskt namn av samma klang är Leugner (lögnare).'”

(Hamid Zafar, ‘Årets svensker’, 2018; Foto: Expressen)

“Han har använt sin egen erfarenhet för att förstå och försöka lösa de problem som uppstått till följd av stora invandringsströmmar, bristande integration och en långtgående segregation. Han gör det med övertygelsen att höga krav på den enskilde är det bästa sättet att stimulera mognad och framsteg. Han gör det utan rädsla för att benämna och diskutera det svåra och med båda fötterna i den praktiska verkligheten.“ (Motivering, Focus, 30. januar 2019)

Der er en grad af ideologisk ensretning i mediebranchen, der gør at visse emner ikke kan behandles objektivt. Vinklen er givet på forhånd, og narrativet afviger sjældent fra venstrefløjens konsensus. Mediekommentar af Morten Okkels hos Indblik – DR-naturserie er en parade af galskab.

“Efter radioserien ’Er håbet stadig grønt?’ må man konstatere, at nogle gange er Danmarks Radio så meget Danmarks Radio, at man tror, det er løgn. De otte programmer handler om Alberte Clement Meldals rejse mod håb for sig selv og naturen og fremtiden…

Som så mange andre journalister er hun skuffet over, at politikerne ikke er grønne nok, hvilket hun tilkendegiver offentligt på Facebook. På den baggrund leverer hun et pragteksempel på DR’s sædvanlige ensidighed, når det kommer til områder som natur og klima.

Ser vi hen over kildelisten, er der indslag fra hele rækken af alle de gode mennesker, som journalister i Danmark får en rar fornemmelse i maven af at holde mikrofonen for: Den grønne teolog, de venstreorienterede kunstnere i Superflex, professoren i global udvikling, de økologiske landmænd, den grønne studenterbevægelse, selvfølgelig Danmarks Naturfredningsforening. …

Meldals projekt viser i al fald, hvordan politisk ensidighed går hånd i hånd med fraværet af faglige ambitioner. Hun ønsker ikke at vise en virkelighed, der er mere kompliceret. Tænk, hvis flere kilder modsiger hinanden, og uskyldige radiolyttere kommer i tvivl om, hvem der er de gode og de onde. Tænk, hvis nogen begyndte at tænke over noget, ud over i den ene retning, ophavsmændene havde tænkt sig. Vi ville jo slet ikke kunne kende DR længere. …

Således har Meldal prioriteret et program, der (som sædvanlig) handler om både miljø, klima, natur, økologi og dyrevelfærd, som om de alle var samme side af samme sag, frem for forskellige hensyn, der skal afvejes mod hinanden. Derfor er der ingen alternative bud på at give os håb for fremtiden eller i hvert fald begrænse vores pessimisme, f.eks. fra forskere, der ved noget, frem for kunstnere.

Og der var faktisk mange andre ting i galskabsparaden. I fraværet af videnskabsmænd, der måske også kunne have givet håb, var der en forfatter, der har skrevet en bog om en transkønnet botanikers forsøg på at avle noget, der er halvt menneske og halvt plante, og forfatteren har en vis tro på, at mennesker kan leve af sollys. Der er også en forbløffende lang udveksling om, hvorvidt fisk føler noget, ført med en kunstner (?), inden DR’s udsendte slutter af i naturterapi. …

Så jo, der var fuld plade i hippiebingo, der var fuld skrue på politikken og de venstreorienterede løsninger…“

(DR-vært Alberte Clement Meldal på Facebook, 8. oktober 2020: “… hvor lidt vores politikere gør” )

Så blev der sat ansigt på Aboulakh Anzorov, den 18-årige tjetjenske flygtning, der fredag halshuggede 47-årige Samuel Paty. Femten personer er foreløbigt anholdt i relation til terrorangrebet, herunder en elevs far, en imam og fire elever der hjælp gerningsmanden med at udpege det senere offer. Fra The Sun – Paris terror attacker asked kids to point out teacher who showed Mohammed cartoons in class before beheading him.

“The killer has been named as 18-year-old Aboulakh Anzorov – a Russian national of Chechen origin. He had been granted a ten-year residency as a refugee in March and was not known to intelligence services. …

Nine people – including members of the attacker’s family and parents of a child at the school – have been arrested.

… Anzorov asked pupils to point Mr Paty out before launching into the frenzied attack, a French anti-terrorism prosecutor today revealed. …

Jean-Francois Ricard, France’s anti-terrorism prosecutor confirmed the attacker’s identity last night.

He said: ‘He enjoyed refugee status but had hidden his radical Islamism from the security services.'”

(18-årige Aboulakh Anzorov, tjetjensk flygtning; Foto: Bild)

“Four school pupils who may have helped identify Mr Paty to his killer in exchange for payment have been detained, a judicial source told the AFP news agency on Monday. This brings to a total of 15 the number of people taken into custody in the aftermath of the murder. The killer’s grandfather, parents and 17-year-old brother were detained shortly after the gruesome attack. The father of a pupil who reportedly launched an online campaign against Mr Paty and a preacher described by French media as a radical Islamist were among six people arrested on Saturday. Interior Minister Gérald Darmanin accused the two men of having issued a ‘fatwa’ against the teacher.“ (BBC, 19. oktober 2020)

BT fortsætter artikelserien, og denne gang er det 23-årige Patrick der taler ud. Han blev for to år siden umotiveret overfaldet af en AEH’er, og da en bil kører tæt på, håbede han at der kom hjælp. Det viste sig at være venner til gerningsmanden, som fortsatte overfald med spark i hovedet. De er ‘fem mod én’, fortæller Patrick.

Politiet opgav hurtigt efterforskningen, og ingen blev anholdt. Patrick er flyttet fra Næstved. Fra BT – Patrick slået ned af unge med indvandrerbaggrund: ‘Det er så kujonagtigt’.

“I dag kan B.T. så fortælle Patrick Christiansens historie. Som alle andre unge går han i byen med sine venner. Det gjorde han også 2. november 2018 i den sydsjællandske by Næstved, hvor han boede dengang.

Han havde været i byen på den lokale bar Cheapz og fulgtes hjem med tre veninder. Ud af mørket dukkede en ung mand op, og råbende begynder han at slå og sparke Patrick Christiansen i maven. …

Mændene i bilen kender gerningsmanden. Også de er – hvilket bekræftes af vidneafhøringerne, som politiet foretog i sagen – af anden etnisk herkomst end dansk.

‘Så begynder én af dem at sparke mig i hovedet. Så i stedet for at stoppe gerningsmanden fortsætter de volden. Jeg kan ingenting gøre. De er fem mod én,’ husker Patrick Christiansen.

Han efterlades forslået på asfalten. Veninderne kan intet gøre…”

(Collage: Patrick Christiansen-opdatering, tre dage efter overfaldet)

“Det er ydmygende at blive angrebet på den måde. Hvorfor skulle det gå ud over mig? Jeg forstår ikke, hvorfor de skal være så mange om en person. De er altid flere. Det er så kujonagtigt, at de angriber i flok.“ (Patrick)

Efter det brutale mord i Paris, sidste fredag, skrev en dansk lektor, at hun fremover ville bruge Muhammedtegninger i sin undervisning i sympati med historielærer Samuel Paty. Det medførte ikke-overraskende trusler fra herboende muslimer, og hermed kom sagen op på ministerniveau. I den forbindelse har flere aviser bragt interviews med Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen i Danmark. Her en række citater fra Berlingske, hvor han udpensler ‘Voldsmandens veto’. Muslimer bliver sure, så vi underkaster os…

“Men hvorfor har vi behov for at vise tegningerne? Hvad vil vi med lige præcis det? Hvad er den positive hensigt ved at vise tegningerne? Det kan jeg godt efterlyse, hvis det betyder, at nogle elever ikke vil følge undervisningen. Der mangler vi respekten for de elevers tro.”

“Det er ikke volden som sådan, der spiller en rolle. Det er, at man nedgør og håner folks religiøsitet og overbevisning. Jeg tror ikke, vi får et bedre samfund af, at vi støder folk fra os…”

“Da de dannede skolerne i 1800-tallet, arbejdede de med det flotte begreb ‘frisind’. Det handler om, at enhver har ret til den holdning, man har, og at jeg vil gå i døden for, at du har lov til at have din holdning. Det er ikke ligefrem sådan, vi har det i øjeblikket. Vores tolerance over for andre er ret begrænset i de her år. Det gælder fra alle sider.”

“Man accepterer ikke et billede af Muhammed, og det vidste læreren godt. … Fik han sit budskab igennem?”

“Den vold er ikke rimelig. Men Det er jo det, der er spørgsmålet lige nu, når lærere siger, de vil have ret til at vise billedet, så vil de også have ret til at skubbe elever fra sig og ret til at gøre nogle forældre vrede og risikere, at nogen griber til en kæp at slå dem med og i værste fald slå ihjel. Det er også den ret, de kræver…”

“Hvis vi ved, nogen bliver sure på en, og man gør det alligevel, så må man forvente, at der kommer en reaktion. Det er de mekanismer, vi skal være opmærksomme på.”

(Herboende muslimer truer danske underviser, oktober 2020; Foto: Facebook)

“Der vil være skoler, hvor jeg vil sige, at det vil være fejlagtigt, fordi det ikke er vores opgave at provokere. Vi kan sagtens snakke om ytringsfrihed uden at skulle vise den tegning.” (Claus Hjortdal, Jyllands-Posten, 20. oktober 2020)

(Collage: Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen)

Den afslørende New York Post-artikel om Biden-familiens lyssky kontakter, kan ikke deles på Facebook og Twitter, men der er naturligvis ingen blokeringer af Trumpbashende mediers modsvar. ‘Står Rusland også denne gang bag?’ og ‘Nu og her er der dog ingen beviser’ for russisk indblanding, skriver Berlingske, og man undrer sig over vinklen, for det afgørende er vel om afsløringerne er sande eller ikke.

Artiklen er ‘efter alt at dømme udsprunget af et russisk forsøg på valgpåvirkning’, skriver DR Online, og det ville ifølge Politiken ‘være i tråd med den russiske målsætning’. Mange bløde formuleringer, men vi er tilbage til start: Eneste artikler der har håndfast dokumentation er den censurerede om Hunter og Joe Biden. En ven der følger valgkampen, har skrevet en længere tekst desangående.

“Demokraternes præsidentkandidat, den tidligere vicepræsident Joe Biden, er løbet ind i en gigantisk politisk skandale, som medierne ikke dækker endsige konfronterer ham med. Hans ene søn Hunter Bidens computer er kommet i hænderne på Trumps advokat, den tidligere New York borgmester Rudolf Guiliani og avisen New York Post, og den viser tilsyneladende omfattende korruption, i Bidens tid som vicepræsident. Historien er grundlæggende ikke ny, alle vidste at Hunter fik en lukrativ bestyrelsespost i et ukrainsk energiselskab, som Joe Biden fik ansvaret for Ukraine. Og alle vidste at Hunter Biden tog med sin far til Peking og sikrede sig store investeringer fra Bank of China til sit og andre politikerbørns, nystartede investeringsfirma, som Joe forhandlede handelsaftale med Kinas præsident Xi. Men nu er der altså en rygende pistol, der bedre beskriver dynamikken, når amerikanske politikere i almindelighed og Bidens i særdeleshed, sælger ud af USA via familien.

Sidste år afleverede Hunter en Mac Book Pro til reparation og afhentede den aldrig igen. Værkstedets ejer vandt efter 90 dage automatisk hævd på laptoppen og sendte dens indhold til FBI, fordi det for ham så ud til at Hunter og hans familie var involveret i kriminelle aktiviteter. Da han ikke hørte fra dem, måtte offentligheden kontaktes, hvilket de blev gennem New York Post, Rudolph Giuliani og Trumps tidligere politiske rådgiver og tidligere redaktør for Breitbart Steve Bannon.

Selv om medierne, så meget som de overhovedet nævner historien, spekulerer i at det kan være russisk disinformation og Twitter og Facebook forhindrede sine brugere i at dele Posts artikel, så taler den larmende tavshed fra Bidens lejr sit tydelige sprog. Bidens egen advokat henvendte sig endda til Guiliani for at få laptoppen tilbage(!) Desuden benægter FBI at det er russisk disinformation.

Indtil videre ser det ud som om, der er dokumentation for at forskellige udenlandske aktører, kinesiske, russiske og ukrainske via Hunter Biden, købte sig adgang til faderen og hans vicepræsidentielle magt. Men der cirkulerer rygter om mere slibrig oplysninger, som et offentliggjort fotografi af en sovende Hunter med sin crack pibe i munden, sikkert kun er en artig forsmag på. Det rygtes at computeren indeholder diverse billeder og små filmoptagelser af Hunter, der ligger i med alt for unge prostituerede. …

Der kommer endnu giftigere afsløringer, som det var Bannons taktik i sin tid som redaktør for Breitbart. Slip lidt af historien, hør løgnene og bortforklaringer og smid så lidt mere, så hænger folk sig selv langsomt. Og samtidig gør man historien uimodståelig, som den bliver ved med at tiltvinge sig adgang til det mainstream medieunivers, der bare ønsker at deres Trump psykodramiske forretningsmodel snart må stoppe, som en ond drøm.

… Det er derimod ikke en nyhed at der er korruption i amerikansk politik eller at Biden familien er indblandet. Det har været en offentlig hemmelighed længe, ‘alle ved at politikeres familiemedlemmer tjener penge på embederne’ som en politisk kommentator sagde, som var det det naturligste i Verden. Og familien Biden har tjent mange penge på Uncle Joes halvt århundrede lange politiske karriere.

‘I don’t think there’s a lot of things that would have happened in my life that, if my last name wasn’t Biden’ fortalte Hunter Biden ABC’s ‘Good Morning America’ efter Trump og hans tilhængere havde efterlyst ham i offentligheden. Hunter fik efter sin tid på college et job på Wall street til 1,2 mill dollars første gang Joe Biden stillede op som Demokraternes præsidentkandidat – man må være tidligt ude, hvis man skal gøre sine hoser grønne. Hunter syntes ikke at have indlysende kvalifikationer og er belastet af et vanskeligt sind, alligevel har han gennem hele livet, haft endog meget velbetalte job, skriver Real Clear Investigations. …

En bank i hjem staten Delaware ansatte Hunter som ’senior vice president’, mens Joe gennemførte lovgivning i senatet på lobbyisternes vegne. Han fik et godt job i Handelsministeriet under Bill Clintons præsidentskab, men forlod jobbet, da Clintons afløser George Bush blev indsat. Han blev i stedet lobbyist i Washington, en effektiv en af slagsen, der havde ‘a very strong last name that really paid off in terms of our lobbying efforts.’

Da Joe Biden igen forsøgte at vinde sit partis nominering i 2007, måtte Hunter trække sig som lobbyist af frygt for opfattelsen af interessekonflikt. I stedet fik Hunter et lukrativt job som administrerende direktør i et investeringsfirma. Det var i denne periode at han også blev viceformand for Amtracks bestyrelse, et jernbanefirma der modtog statsstøtte og som igen støttede Joe Bidens arbejde i Senatet på at få øget subsidierne.

Da Joe Biden bliver vicepræsident og får til opgav at håndtere finanskrisen stifter Hunter et investeringsfirma ved navn Rosemont. Via et datterselskab får Hunter adgang til statsstøtte for kriseramte virksomheder, penge der blev kanaliseret videre til Cayman øerne. En god ven af familien, der var interesseret i Joe Bidens arbejde for asbest lovgivning, gjorde Hunter til medstifter af endnu et investeringsfirma, som han også blev konsulent uden mødepligt for et advokatfirma i New York. Og det var gennem advokatfirmaet at Hunter kom i kontakt med Burismas korrupte ejer og oligark, Mykola Zlochevsky samt Kinas regering. Bidens særlige can do attitude var nu blevet international.

Men det er ikke kun Hunter Biden, der er blevet rig på Joe Bidens politiske indflydelse, det er hele den pukkelryggede familie. Joes bror James fik efter Joes udnævnelse til vicepræsident en plads som administrerende vicepræsident for byggefirmaet HillStone International. Som en hyppig gæst i Det Hvide Hus lykkedes det James på Hillstone Internationals vegne at opnå en stor byggekontrakt i det krigshærgede Irak, finansieret af den amerikanske stat. Den anden bror Frank lod ikke sin manglende erfaring med byggebranchen stå i vejen for byggeprojekter i Costa Rica, da Biden i samme periode var blevet ‘point man’ for Latinamerikanske forhold. Og svigersønnen Dr. Howard Krein stiftede et firma, der brugte møder i Det Ovale værelse til at skaffe klienter.

Korruptionen går hånd i hånd med de mange små forbrydelser, som rapserier, spritkørsel, narkokriminalitet og tumult med politiet, de ikke syntes at blive straffet for. Under den første debat mellem Trump og Biden (og Chris Wallace), lancerede Trump et angreb på Joe og Hunter Biden, for deres ukrainske interessekonflikt og nævnte at Hunter var blevet smidt ud af militæret for narkomisbrug, til hvilket Joe scorede nogle personlige point, ved at erklære at han var stolt af sin søn for at have overvundet sit misbrug. Men, som Giuliani senere har påpeget, så ofrer Joe sin søn i sin forretningsmodel, hvor han indlader sig med skruppelløse mennesker, der korrumperer hans skrøbelige ego ved at forsyne ham med fri adgang til stoffer og prostituerede. Det er ikke et mysterium, at Hunter har været på afvænning et utal af gange, når han konstant skulle tilbage til familiens forretninger i et kriminelt miljø. Joe Biden har korrumperet sin familie, som han har korrumperet amerikansk politik.”

(Berlingske, 17. oktober 2020: Trump & co. søsætter vild sværtekampagne mod Joe Biden…)

“Sværtekampagnen ruller allerede. Står Rusland også denne gang bag? … Nu og her er der dog ingen beviser for, at Rusland er involveret i kampagnen, der begyndte at rulle i New York Post forleden.” (Michael Bjerre, Berlingske)

“En kritisk artikel om den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, hans søn Hunter og et ukrainsk energiselskab er efter alt at dømme udsprunget af et russisk forsøg på valgpåvirkning. Det vurderer flere end 50 tidligere efterretningsagenter, der ifølge flere amerikanske medier, heriblandt Politico, har underskrevet og offentliggjort et brev med konklusionen.” (DR Online, 20. oktober 2020)

“Sådan en operation vurderes at være i tråd med den russiske målsætning, der blev skitseret offentligt af efterretningsmiljøet: At skabe politisk kaos i USA og øge den politiske splittelse, men også at underminere den tidligere vicepræsident Bidens kandidatur og derved hjælpe præsident Trumps kandidatur.” (Politiken, 20. oktober 2020)

Somaliske Lul Omar har flere gange været i medierne, blandt i forbindelse med en uønsket genopdragelsesrejse. Natten til lørdag blev hun overfaldet foran en vandpibe-café i Højbjerg, og man skal ikke grave længe i historien, før det kommer frem, at gerningsmændene var somaliere, og at volden formentligt var religiøst motiveret. Lul Omar fik brækket kæben, flækket det ene øjenbryn og læben. Afetnificeret historie set på EB.dk – Ville på vandpibecafé – jeg fik tæv af flere mænd.

“Hun havde aldrig besøgt stedet før, da hun natten til lørdag tog derud efter at have drukket en øl. Hun troede, det var en vandpibecafé og har først senere fundet ud af, at den bliver drevet som en forening. Derfor protesterede hun, da en gruppe unge mænd ikke ville lukke hende ind, fordi de ikke kendte hende. …

Lul Omar blev omringet af mænd, og hun fortæller, at slagene regnede ned over hende. Hun husker ikke, hvor længe hun lå på jorden, og undervejs besvimede hun. På et tidspunkt var der en, som hjalp hende på benene, men hun fortæller, at han holdt fast i hende, så hun gik i panik og bed ham. Så begyndte de at slå igen, og et nyt knytnæveslag slog hende ud.

– Jeg følte, at jeg fløj gennem luften. Jeg troede, jeg skulle dø, og jeg ramte hovedet mod kantstenen. Det næste, jeg husker, er, at politiet var der, fortæller Lul Omar, som i går blev opereret i kæben.”

(Lul Omar: “Jeg ved nu at hele bunken var Somalia og de dække over hinanden.”; Foto: FB)

(Mohammed Makaveli: “… en somalier på 25 år uden tørklæde..hun bad om det”; Foto: FB)

Overborgmester Frank Jensen er fortid, konservative Orla Østerby mister ordførerskaber, og det ser ud til at socialdemokraten Jesper Petersen slipper med offentlig ydmygelse, fordi han for for nitten år siden, som 20-årig havde sex med en 15-årige pige.

Meanwhile in Politiken. Kommentar af studerende Farhat Kara og Younes Piskorczyk, der lyder som gennemsnitlige islamister, og ikke-overraskende er de begge da også aktive i Hizb-ut-Tahrir. Fra Politiken.dk – Med islam undgår man seksuelle krænkelser.

“I stedet for at anklage islam for social kontrol burde integrationsministeren lære af et kvindesyn, der skåner kvinder for seksuel chikane.

… Det forekommer mildest talt absurd, at man kalder det negativ social kontrol, når man opdrager muslimske unge til, at ægteskab er den korrekte måde at mødes på tværs af kønnene, eller når forældre fra forskellige minoritetskulturer lærer deres børn forsigtighed, når det kommer til samliv og sexliv.

Når man ser de problemer med kønssygdomme, lavt selvværd og usunde kropsidealer, som mange unge i Danmark kæmper med, må man da overveje, om ikke den bagvedliggende kultur er en del af forklaringen.

Tesfaye er optaget af at presse tiltag ned over muslimer og ændre kvindesynet blandt muslimer i Danmark, alt imens der hersker en kultur i dansk politik, der nedværdiger kvinder. Men bemærk: Det er ikke blandt muslimer, vi finder den udbredte # MeToo-bevægelse, og det er heller ikke blandt muslimer, at chikane mod kvinder er udbredt.

Integrationsministeren burde hellere tage ved lære af Islams virkelige kvindesyn, der skaber respekt og værdighed for kvinden og forbyder enhver form for chikane og udnyttelse af kvinder.”

(Ferhat Kara, medlem af Hizb-ut-Tahrir; Foto: Facebook)

“I skrivende stund er vi vidner til et virvar af afsløringer vedrørende en depraveret og amoralsk kultur overfor kvinder, specifikt på Christiansborg, med krænkelser og chikane på stribe. Alt dette foregår, mens muslimerne er skydeskive i forhold til netop kvindesyn.” (Younes Piskorczyk, Hizb-ut-Tahrir, 3. oktober 2020)

(Younes Piskorczyk, medlem af Hizb-ut-Tahrir; Foto: Facebook)